Hvad er neuro markedsføring?🤔
Neuromarketing er en teknik, der bruger hjernens reaktioner til at manipulere vores adfærd som forbrugere. Nuromarketing er baseret på forståelsen af, hvordan hjernen reagerer på forskellige stimuli, såsom farver, former, lyde og billeder. Jo bedre du forstår, hvordan hjernen fungerer, jo bedre kan du udnytte dens reaktioner til at forbedre din content[1].
De seneste år er neuromarketing blevet et aspekt indenfor markedsføringsmetoder, og i den forbindelse er der fokus på, hvordan mennesket reagerer på den marketing de bliver stillet overfor. Neurovidenskab gør det nemlig muligt at undersøge, hvordan hjernen reagere på reklamer og markedsføring og, hvad den specifikt reagere på. Som virksomhed kan man benytte den viden til at udvikle og forbedre sin markedsføring[2].
Den teknologiske udvikling har de seneste år hjulpet os med at indsamle biometriske data via konkrete målemetoder for at, kortlægge forbrugernes følelser, uden konkret at spørge dem hvad de føler. De biometriske målemetoder jeg har arbejdet med er eye-tracking og ansigtstmimik. Disse to målemetoder kan hjælpe os med at forstår hvad vores forbruger føler når de ser vores content[3].
Neuromarketing kan med fordele hjælpe virksomheder til at forbedre deres markedsføringstragt, da de vha. neuromarketing kan få en bedre forståelse for hvad der skaber awareness og interest i deres content.
Kilder
[1] https://www.nozoo.dk/inspiration/neuromarketing-hvordan-hjernens-reaktioner-kan-booste-effektiviteten-i-din-markedsforing
https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/59214818/Neuromarketings_pavirkning_pa_kunderejsen.pdf
[3] https://www.illumi.dk/viden/neuromarketing-og-biometriske-data
Problemformulering
Mit problem🥵
Min overordnede problemformulering er: ”Hvordan kan du optimere dit contet ved hjælp af anvendelsen af biometriske (neuromarketing) reseachmetoder, så det får bedst mulige chancer for at:
- Emotionelt engagere målgruppen
- Lede målgruppens visuelle opmærksomhed hen på de tilsigtede elementer?”
Dertil har jeg selv formuleret 2 research spørgsmål for at specificere det jeg vil teste.
- ”Kan et billede af et kendt ansigt generere mere emotionelt engagement end et billede uden et kendt ansigt?”
- ”Kan en post opnå mere visuel opmærksomhed på logoet, hvis logoet bliver placeret mere centralt på billedet?”
Hvordan skal problemet løses?🤯
| For at svare på problemformulering og mine researchspørgsmål vil jeg teste min egen content som jeg selv har udviklet. Jeg har Jeg har lavet en version A & B, hvor jeg i version B har ændret på nogle ting. Min post er ændret så logoet er mere centralt på billedet, for at se om det vækker mere opmærksomhed. Derudover er billedet af et kendt ansigt fjernet for at se om det genererer mindre emotionelt engagement end en post med et kendt ansigt på. |
A/B splittes i iMotions Online & “filler opslag” 👥
A/B-test er en metode indenfor markedsføring, hvor man tilfældigt præsenterer to versioner af f.eks. noget content til nogen testpersoner med det formål at finde ud af hvilken version, der fungerer bedst.
Jeg har valgt at min version A&B samt mine ”filler” opslag skal komme i tilfældig rækkefølge hver gang, hvor at igen gør det er mindre tydeligt for testpersonerne, hvad der testes. Derudover har jeg valgt at mine testpersoner har 20 sekunder til at kigge på hvert opslag før der bliver skiftet til en nyt. Dette har jeg gjort for at, få et bedre indblik i hvad der fanger deres opmærksomhed, og for at få så meget data som muligt.
Jeg har vha. iMotions Online udviklet forskellige kompetencer indenfor forskellige biometriske målemetoder. De biometriske målemetoder jeg har anvendt er:
Jeg har opstillet min en A/B test i iMotions Online studie hvor mine testpersoner først bliver præsenteret for en instruksstart, og derefter for min version A & B. Indimellem min egen content, har jeg også valgt at benytte mig af forskellige ”filler” opslag så det er mindre tydeligt for testpersonerne, hvad der testes. Mit studie ser således ud:
Eye-tracking👀 Eye tracking er en teknologi, der gør det muligt at registrere og måle øjenbevægelser. Eye tracking bruges til at undersøge forbrugernes opmærksomhed og respons på forskellige marketingbudskaber.
Ansigtsmimik 👤 Ansigtsmemik er en metode, der kan identificere følelser ved at tracke og analysere vores ansigtsudtryk. Med udgangspunkt i web-cam optagelser kan computeralgoritmer analysere brugernes ansigtsudtryk og kortlægge konkrete følelser eller holdninger til et brand, produkt eller content.
Excel (piviottabel)📊 For at aflæse og visualisere data fra de to biometriske målemetoder, har jeg skulle bruge Excel til at gøre mine data læsbare. Til det har jeg valgt at opstille mine datasæt i en piviottabel, for at gøre det så let som muligt. Derudover har jeg benyttet mig af farveskalaer, for at gøre det lettere at aflæse resultaterne.
| Resultater – Min dataanalyse🤓 Min A/B splittest blev sendt ud til 8 testpersoner, dog har jeg kun fået resultater fra 3 respondenter. Disse resultater har jeg kunne bruge til at lave dataanalyse af henholdsvis Eye-tracking og Ansigtsmimik. Jeg startede med at lave heatmaps, og tegne AOI´s på hver af reklamerne. For at se hvad mine respondenter kigger mest på: For at besvare mine resachspørgsmål, har jeg tegnet AOI´s henholdsvis rundt om et kendt ansigt og ikke et kendt ansigt. Så har jeg også regnet AOI´s rundt om mit logo som har forskellige placeringer i version A & B. |
| Eye-tracking dataanalyse👀👀 Jeg vil starte med at undersøge om mine respondenter lag mest mærke til mit logo bunden eller på midten af skærmen. For at besvare mit research spørgsmål ”Kan en post opnå mere visuel opmærksomhed på logoet, hvis logoet bliver placeret mere centralt på billedet?” |
Vi kan se at alle mine respondenter lag mærke til logoet i version A&B. Dog fik logoet i toppen mest opmærksomhed, det kan skyldes at det er så centralt på billedet Derudover kan vi se, hvor der flest fixations, altså hvor øjet er stoppet op flest gange. Her kan vi se at det er version A. Mine respondenter har dog brugt længst tid på at kigge på logoet i version B og det er også her de har brugt længst til på at kigge.
| Ansigtmimikanalyse dataanalyse🫥 Dernæst vil jeg vha. ansigtmimikanalyse besvare mit andet research spørgsmål ”Kan et billede af et kendt ansigt generere mere emotionelt engagement end et billede uden et kendt ansigt?” Jeg har valgt at fokusere på disse tre parametre, da det var mest interessant at kigge på. |
Version A&B generer ikke så meget emotionelt engagement, og dette kan vi se på de lave tal hele vejen igennem. Vi kan dog se at version A med det kendte ansigt klare sig bedst, og dermed generer mest emotionelt engagement. Det er dog vigtig at pointere at, der er ikke så stor udsving i tallene, og dermed kan man konkludere at billedet af et kendt ansigt ikke gøre så stor forskel. Suprice som betyder overraskelse generer mest emotionelt engagement ved version A, og dette kan skyldes at respondenterne bliver overrasket over et billede af et kendt ansigt, da de måske ikke lige havde regnet med det.
Resultater – Tilpasset content🤭
Udfra mine to researchspørgsmål:
- Kan et billede af et kendt ansigt generere mere emotionelt engagement end et billede uden et kendt ansigt?”
- Kan en post opnå mere visuel opmærksomhed på logoet, hvis logoet bliver placeret mere centralt på billedet?”
Kan jeg konkludere at, et billede af et kendt ansigt generere mere emotionelt engagement end et billede uden et kendt ansigt, da det var det vi fandt ud af vha. ansigtsmimikanalysen at version A klarede sig bedst. Derudover kan vi også konkludere at et post opnår mere visuel opmærksomhed på logoet, hvis logoet bliver placeret mere centralt på billedet da vi fandt frem til i eye-tracking dataanalysen at flere lag mærke til logoet hvis det var placeret centralt på opslaget. Dermed klarede version B sig bedst. Vi har nu fundet frem til at både version A&B har stærke sider, derfor har jeg lavet en version C som kombinere styrkerne fra version A & B. Version C ville se således ud:
